Episode 4

Manden i spejlet

Tema/livskrise:

Hjemløshed

Da Mikkel Rosendahl firma går konkurs, går forholdet til kæresten samme vej, og fundamentet under hans liv krakelerer. Mikkel Rosendahl fanges i milliongæld, han rammes af en livskrise og en depression og ender som hjemløs. Efter et længere ophold på Mandecentret vender han tilbage som et nyt menneske og som en ny far for sine børn.

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn
Share on email
Email

Blå Bog

– Mikkel Rosendahl

– 48 år gammel

– Selvstændig

– Bor alene

– Har sine børn i en fem/ni-ordning

Dette afsnit

Engang havde Mikkel Rosendahl det hele. Eget firma, ung og smuk kæreste og fire dejlige børn. Da hans firma går konkurs, ender han i milliongæld, og forholdet til kæresten går samme vej, og han ender som hjemløs.

Før det hele gik galt, boede Mikkel Rosendahl i Valby i dyrt rækkehus med sin familie, men da han en dag ender i retten og pludselig hæfter personligt for en gæld på 1,3 millioner kroner, bliver hans identitet taget fra ham.

På overfladen forsøger Mikkel Rosendahl og kæresten at holde modet oppe, men forholdet begynder at knage.

I februar 2014 beslutter parret at rejse væk fra milliongælden og resten af problemerne.

De opsiger lejemålet til rækkehuset i Valby og rejser rundt i Asien i halvandet år, hvor de bor i bungalows på stranden, i bambushytter og på hoteller.

Mikkel Rosendahls kæreste skriver om familiens oplevelser på bloggen Verdensomlegeplads, og familien bliver blandt andet interviewet af Familie Journalen og Jyllands-Posten.

Men som ugerne og månederne går, indser han, at hverken hans privatøkonomi eller forholdet til kæresten kan reddes af sol, sand, palmer eller kulørte drinks.

Og økonomien er ikke det eneste, der tynger hans skuldre. Han føler sig værdiløs, og det går op for Mikkel Rosendahl, at han ikke længere bryder sig om den mand, han ser i spejlet.

En måned efter familien kommer hjem fra rejsen, fortæller kæresten ham, at det er endegyldigt forbi mellem dem.

I de måneder fyldes Mikkel Rosendahls sind med flere og flere negative følelser og tanker.

Han og kæresten aftaler, at han skal flytte fra familiens lejlighed så hurtigt som muligt, og han ender med at flytte ind på et Istedgade i København i tre dage, og for første gang i sit liv er Mikkel Rosendahl hjemløs.

Efter et par dage lykkedes det ham at finde en lejelejlighed i Sydhavnen i København, som han kan flytte ind i, og i et par måneder forsøger han at skabe sig et nyt liv i Sydhavnen.

Firmaet, som han har startet op med en kompagnon, får mere at lave, og udadtil holder han facaden.

Men når han er alene – krakelerer det selvbillede, han udadtil forsøger at skabe.

I april 2017 bliver hans lejlighed sagt op, og han bliver hjemløs for anden gang, men fortæller det ikke til nogen.

Mikkel opsøger hjemløse-enheden på Matthæusgade i København for at få hjælp, men da han hverken er alkoholiker, stofmisbruger eller psykisk syg, vil kommunen ikke hjælpe ham.

I to dage bor og arbejder Mikkel Rosendahl på sit kontor, indtil han ikke kan mere.

Mikkel Rosendahl ringer til en veninde, der kommer og henter ham og kører ham ind til Mandecentret på Christianshavn.

Mikkel Rosendahl rejser til Esbjerg og bor på Mandecentret i tre uger, og der begynder han at få et nyt syn på sine problemer.

Da han flytter tilbage til København og ind på Mandecentret på Christianshavn, ser han sine to yngste børn igen for første gang efter turen til Esbjerg, og efter seks måneder på Mandecentret, får han en besked om, at Københavns Kommune han tildelt ham en såkaldt akut-bolig. Mikkel flytter ind i en treværelses lejlighed.

At Mikkel Rosendahl i en kort periode af sit liv var hjemløs, er ikke noget han længere skammer sig over.

Oplevelsen har ændret hans opfattelse af, hvad det vil sige at være en mand

Arbejdet og firmaet fylder stadig meget i hans liv, men når han kigger sig i spejlet i dag, er det alligevel et andet menneske han ser.

Mikkel har ikke længere råd til at forkæle sine sønner med gaver og dyre iphones. Men han mener, han kan give dem noget endnu mere værdifuldt nu.

Mikkel håber, at hans børn en dag vil forstå, hvad det var for en krise, han gik igennem. Og hvorfor deres far valgte at tale åbent om det med dem.

Credits

Idé, tilrettelæggelse og produktion – Henning Due

Originalmusik – Ole Key

Mix podcast: Rasmus Kreiner

Portrætfotos – Casper Helmer

Grafisk design og web – Orla Hjort

Del denne episode

Mænd taler sjældent om deres problemer, men måske kan denne podcast-serie hjælpe nogle på vej. Hjælp os med at starte en vigtig debat og del dette afsnit.

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn
Share on email
Email