Episode 5

Den eneste ene

Tema/livskrise:

Sorg

Da Hans Henrik Hansens mand dør af kræft, forsvinder hans livs kærlighed og bedste ven med et fingerknips, og Hans Henrik Hansen gennemlever et næsten ubærligt tab. Da chokket stilner af og sorgen bliver til hverdag, bliver Hans Henrik Hansen ramt af depression og modløshed , men hverken familie eller de nære venner, han regnede med, står klar til at hjælpe ham. Hans Henrik Hansen finder vejen tilbage til livet gennem sorggrupper og som frivillig rådgiver på Sorglinjen.

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn
Share on email
Email

Blå Bog

– Hans Henrik Hansen

– 51 år

– Bor i København

– Studerer kunstterapi

– Bor alene

Dette afsnit

For de fleste mennesker er det et smertefuldt vilkår ved livet at opleve at miste en, man elsker.  

Men sorg kan også være en ensom proces, som er forbundet med skam og skyldfølelse.

Det oplevede Hans Henrik Hansen, da han mistede sin mand, der døde af kræft, og hverken de venner, han regnede med, eller familie og andre pårørende stod klar til at hjælpe ham og tale med ham om hans tab og sorg.

Det var den værste sorg og krise i hans liv nogensinde.

I den første tid efter Hans Henrik Hansens mand døde føltes alting uvirkeligt for ham. Han følte sig ufatteligt ensom og mærkede en hidtil ukendt sorg over sit tab, og i perioder var han depressiv og opgivende.

Vejen ud af meningsløsheden begyndte dels, da han opsøgte kirken, som han sjældent har sat sine ben i siden barndommen.

Hans Henrik Hansen begyndte også at arbejde som frivillig på Sorglinjen, og der fandt han ud af, at han kan hjælpe andre der er ramt af sorg. Det skabe meningsfuldhed i hans liv igen.

Det kom bag på Hans Henrik Hansen, hvor svært det er for mennesker at tale om sorg og tab og vise omsorg, og hvor berøringsangste de fleste mennesker er, når de møder et menneske, der er ramt af sorg.

Selvom det er flere år siden, Hans Henrik Hansen mistede sin mand, rammer smerten over tabet rammer ham stadig engang imellem. Det har ændret hans syn på sorgprocessen, som ikke er afsluttet efter et år, men kan fortsætte i årevis.

I dag har Hans Henrik Hansen også fået mod på at finde en ny partner, men det er ikke let, når man har status som enkemand.

Minderne har han svært ved at skille sig af med, fordi han stadig savner sin mand.

Credits

Idé, tilrettelæggelse og produktion – Henning Due

Originalmusik – Ole Key

Mix podcast: Rasmus Kreiner

Portrætfotos – Casper Helmer

Grafisk design og web – Orla Hjort

Del denne episode

Mænd taler sjældent om deres problemer, men måske kan denne podcast-serie hjælpe nogle på vej. Hjælp os med at starte en vigtig debat og del dette afsnit.

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn
Share on email
Email